RKL
Og de vil have at vi skal arbejde til vi er 74 år??
Privilegieblindhed er meget fremme for tiden.
Jeg tror du har fat i noget. Mænd mangler noget lignende. Og vakkummet bliver forstærket af de platforme du nævner.
Frit fra hoften tænker jeg på de mande-idealer jeg selv er vokset op med. Det var 1990er moviestars, James Bond, amerikanske actionhelte, seje rockmusikere osv. Hvad er der idag? Online-gamere og Youtubere? Jeg ved det ikke engang. Og vi kender alle sammen selv kvinders holdninger til det, de unge mænd elsker idag, gaming… De finder det usexet, barnligt og forstår ikke universet. Jeg tænker det skaber en kæmpe kløft ned mellem kønnene. De unge mænd står og råber ud i kløften på Discord, i chatten, i kommentarsporene, og ingen kvinder lytter naturligvis, og forældrene hører det heller ikke.
Jeg har en søn på 14 der gamer meget… og jeg tænker tit på hvordan han, i fremtiden, skal bygge bro mellem den verden han elsker, og den verden der fx er et parforhold. Det er en balancegang. Og jeg ved han vil forsvare det, og jeg ved at kvinder ser ned på det, og ikke vil forstå det.
Vi fædre har et stort ansvar ingen rigtigt taler om. Og samtidig er vi ikke ene om at opdrage vores sønner, da de bliver bombarderet med algoritmernes polariserende, manipulerende og forargende fortællinger, som du så smukt formulerer det.
Jeg er selv meget i tvivl om hvordan jeg skal gribe det an.
Dør de ikke hvis man skyder en Ozon-generator af i huset en times tid? Den slags man bruger til at rense biler der lugter og som ikke koster ret meget på diverse kina-sider. Jeg bruger en del Ozon på arbejdet, og der er ikke meget organisk der kan holde til sådan en omgang. Og Ozon er tungt og lægger sig nede ved gulvet og kravler ind i alle gemmestederne. Det er dog pænt farligt, så man skal vide hvad man gør.
Er det egentlig ikke, set helt oppefra, en positiv nyhed? Vi var vel et eller andet sted ved at vækste kloden halvt ihjel.
Som en, hvis arbejde ikke kan udføres derhjemme, synes jeg personligt det er røvsygt at mine kollegaer, der kan arbejde hjemme, gør det. Det føles ikke som om de rigtigt er en del af fællesskabet på arbejdspladsen eller gider deltage på samme niveau som os andre. Jeg forstår udemærket hvorfor de gerne vil, og hvor skønt det må være, men det føles bare ikke så fedt for os andre. Hvis man har spørgsmål til kollegaen og kommer ind på kontoret, er der en tom stol halvdelen af gangene man har brug for vedkommende. At skrive en mail og vente på svar, besværligør bare hverdagen mere. Og det kollegiale fællesskab og samarbejde føles en smule amputeret.
Jeg bruger dagligt vagcars.dk - en guldgrube af viden om VAGkoncernens biler. Uundværligt hvis man selv skruer i sin vw/skoda/audi
Og brugte vwnettet.dk enormt meget da jeg havde gammel luftkølet vw.
Internettet var anderledes dengang. 1000 gange bedre end idag.
Det her svarer til at musikere skal have psykologhjælp fordi folk ikke kan lide deres musik. Undskyld mig… men det er eddermame privilegieblindt så det basker.