Grunden til, at flere ledere gerne vil have alle mand tilbage på kontoret, er ofte, at de ikke har erfaring med at lede medarbejderne på distancen, fortæller hun.
Og en grund, som de ikke selv vil indrømme, skal nok findes i nogle lederes mistro til deres medarbejdere, hvilket viser sig i et ønske om kontrol og overvågning, og det er langt nemmere, hvis de bare forlanger, at alle altid er på kontoret.
Personligt ville jeg meget hurtigt finde et andet arbejde hvis jeg ikke kunne arbejde hjemme.
Jeg er langt mindre effektiv på kontoret fordi mine kollegaer konstant vil snakke om alt muligt ligegyldigt og forstyrrer mig eller hjælper mig ikke som aftalt alligevel, så vil jeg heller hygge mig herhjemme og klappe hunden som sover på stolen ved siden af mig. Kaffen er også bedre herhjemme.
Det er en balancegang for mig.
På den ene side nyder jeg at kunne koncentrere mig og lukke af for forstyrrelser derhjemme, men på den anden side har jeg været med til at løse virkeligt mange problemer takket være en snak over frokosten eller ved kaffemaskinen eller bare henover skrivebordet.
Jeg tror jeg ville mistrives i begge ekstremer.
Jeg foretrækker klart en blanding af begge dele.
Mulighed for hjemmearbejde i et omfang jeg selv bestemmer (og ikke en “hybrid” dikteret af arbejdsplads) er et absolut krav for mig. Hvis det ryger er jeg borte med blæsten.
Jeg har skam ikke noget mod at komme på kontoret, og det har da også nogle fordele, men det overstiger ikke fordelene ved at arbejde hjemme. Det jeg hader mest er transporten frem og tilbage, det er virkelig spild af tid og penge.
Jeg syntes næsten at klima argumentet alene bør være nok til at hjemmearbejde for dem der kan, skal have muligheden.
Jeg har fået lov til at arbejde i toget, og det gør transporten noget mere spiselig. Det er så ikke hver dag muligheden er der, enten pga overfyldt tog eller opgavernes natur… Men så kan jeg notere op til en time (den ubrudte tur med regionaltoget), hvilket jo er 2 timer mindre på kontoret
